Havets pest: Skørbug var farligere end fjendens kugler nl
Krig og skibsforlis var langtfra den største risiko ved at være sømand på sejlskibenes tid. Sygdommen skørbug var den helt store dræber på havet. Allerede i 1600-tallet vidste man, at saft fra citroner kunne kurere sygdommen, men på grund af inkompetence og snobberi i den engelske flåde skulle der gå mere end 200 år, før saften blev brugt til at redde søfolkenes liv.

Først i 1795 erkendte det engelske admiralitet, at citroner kunne kurere den dødelige sygdom skørbug.
Skørbug drænede besætninger for liv
At runde Kap Horn og sejle syd om Sydamerika var på sejlskibenes tid en prøvelse for alle søfolk. Men for mændene om bord på de seks engelske skibe, som kaptajn George Anson styrede gennem farvandet i 1741, skulle det blive en kamp på liv og død i mere end én forstand.
Allerede da det trak op til en af de voldsomme storme – som området er berygtet for – og bølgerne rejste sig som bjergvægge foran dem, var en stor del af besætningen så syg af skørbug, at søfolkene ikke magtede at kæmpe mod elementernes rasen.
Besætningsmedlemmet Pascoe Thomas har siden beskrevet, hvordan skibene blev kastet rundt i bølgerne med forrevne sejl og en last af syge og døende mænd:
“I begyndelsen døde to eller tre om dagen, men snart flere og til sidst otte-ti stykker om dagen. Fire-fem lig kunne ligge og vaske frem og tilbage på dækkene, uden at nogen magtede at smide dem over bord, fordi der foruden nogle officerer kun var en halv snes mænd, som overhovedet var i stand til at sejle skibet.”
George Anson var rejst til Kina med 2000 mand og seks skibe – tre år senere kom han tilbage med bare et enkelt skib og 180 mand. Kun fire var omkommet i kamp, størstedelen var døde af skørbug.
Kuren mod skørbug blev fundet og forkastet
Tragedien satte ekstra skub i forsøgene på at finde en kur mod sygdommen, som havde hærget både til lands og til vands i århundreder inden Ansons sørejse. Og faktisk fandt en ung skotsk skibslæge, James Lind, kun seks år efter Ansons sørejse, frem til den rigtige kur: daglige rationer af citronsaft.
Men James Lind havde ikke de rigtige forbindelser i flåden og ikke gennemslagskraft nok til at bevæge de konservative officerer, som bestemte over søfolkenes forplejning.
Uden videre forkastede de Linds resultater og var dermed skyld i, at tusinder af søfolk i de kommende år led en pinefuld død som ofre for “havets pest”.