Mænd med skæg

Skæg har skabt krige, konger og kvaksalvere

Den første barbering foregik ved at plukke skæghår ud enkeltvis med en musling, og senere kunne kvinder leve fedt af et godt fuldskæg. Her er 10 vanvittige nedslag i fortidens ansigtsbehåring.

Den første barbering foregik ved at plukke skæghår ud enkeltvis med en musling, og senere kunne kvinder leve fedt af et godt fuldskæg. Her er 10 vanvittige nedslag i fortidens ansigtsbehåring.

Smith Archive/Imageselect

Skægget har sat sit præg på verdenshistorien gennem årtusinder. Spartanerne barberede skægget af frygtsomme krigere for at udstille dem som kujoner, og Egyptens faraoer bar falske skæg for at komme tættere på guderne.

I 1800-tallet anbefalede engelske læger endda deres patienter at få skæg som et værn mod alverdens sygdomme.

Muslingeskal som barberkniv
© Artokoloro/Imageselect & Shutterstock

1. Musling var den første barbermaskine

De første barberinger var en smertefuld affære. 30.000 år gamle hulemalerier viser mænd med glatbarberede ansigter. Antropologerne mener, at de hev deres ansigtshår ud ved at bruge muslingeskaller som pincet. Mændene fjernede muligvis skægget for at undgå forfrysninger om vinteren.

Forskellige fund fra samme periode tyder også på, at skarpslebne flintesten blev brugt som barberknive. Brasiliens oprindelige befolkning barberede sig endda med hajtænder.

De første barberknive af metal (kobber) blev fremstillet i Indien og Egypten omkring 3000 f.Kr.

At barbere sig blev dog først populært i Europa med den romerske konge Lucius Tarquinius Priscus i 600-tallet f.Kr. Ifølge den romerske historiker Livius var han den første konge, der fjernede skægget.

2. Kujoner mistede deres skæg

Archidamos 3.
© Marie-Lan Nguyen

Skæg var ikke til at komme udenom i antikkens Grækenland, hvor enhver mand med respekt for sig selv lod ansigtshåret gro. Skæg var et tegn på intelligens og en høj social status. Krigerne i den græske bystat Sparta var ingen undtagelse. Deres skæg var velplejet og blev altid trimmet før kamp.

Den græsk-romerske forfatter Plutarch citerede en spartaner for at sige følgende: “Jeg lader mit skæg gro, så jeg kan se mine grå hår og derved minde mig selv om at leve op til dem med værdighed”.

For en spartaner var intet mere uværdigt end at udvise frygt i krig. En kujon bragte ikke alene sine kammerater i fare – han svigtede hele samfundet. Kujoner blev tvunget til at iføre sig en iøjnefaldende dragt og at barbere halvdelen af fuldskægget af. Sådan kunne alle i lokalsamfundet se, at de her havde at gøre med en udstødt.

I det dybt militaristiske samfund var ydmygelsen langt værre end fysisk afstraffelse, og den ramte familien i flere generationer: En kujonens døtre havde svært ved at få en mand.

Abraham Lincolns skipperkrans hører til blandt historiens mest berømte skæg. Men havde det ikke været for den 11-årige Grace Bedell, var USA’s 16. præsident måske aldrig blevet valgt.

Under præsidentvalgkampen i 1860 modtog den dengang glatragede Lincoln et brev fra Grace, der opfordrede ham til at lade skægget gro.

“Du vil se meget kønnere ud med skæg, da dit ansigt er så magert. Alle kvinder holder af skæg, og de vil overtale deres mænd til at stemme på dig, og så bliver du præsident”, lød hendes opfordring.

Abraham Lincoln fulgte Graces råd. Han anlagde sit karakteristiske skæg, og senere samme år vandt han valget. På vej til sin indsættelse i Washington i februar 1861 gjorde Lincoln et stop hos Grace Bedell i Westfield, New York, for at møde sin unge fan.

“Har du set? Jeg lod skægget stå for din skyld”, sagde den kommende præsident, da han gav hende hånden.

Abraham Lincoln var den første af USA’s præsidenter, som ikke var glatbarberet, og de næste syv valgte præsidenter havde alle skæg.

Abraham Lincoln uden skaeg
© The Library of Congress

Abraham Lincoln UDEN skæg (1860)

Den 51-årige Lincoln havde været glatbarberet hele livet.

Abraham Lincoln med skaeg
© Library of Congress

Abraham Lincoln MED skæg (1861)

I valgåret 1860 anlagde Lincoln et flot skæg, som gav ham et mere faderligt udseende.

4. Skamfuld barbering endte med krig

Ludvig 7. fransk konge
© Granger/Imageselect

Det kan være skæbnesvangert at barbere sit skæg af. Det måtte Frankrigs Ludvig 7. sande, da han i midten af 1100-tallet vendte nybarberet hjem fra en krig imod hertugdømmet Champagne.

Efter sigende var barberingen en bodshandling, som kongen blev pålagt, efter at hans tropper under felttoget i 1142 brændte 1.500 mænd, kvinder og børn levende i en kirke. For at vise sin anger skulle kongen barbere sit skæg af, så han fremstod så from som præsterne, der altid var glatbarberede.

Hans kone, den smukke Eleonora af Aquitaine, brød sig dog ikke om sin mands nye udseende og beordrede ham til at gro skægget tilbage. Da kongen nægtede, begyndte deres forhold at kølnes, og efter 10 års miserabelt samliv blev parret skilt.

Blot otte uger efter skilsmissen giftede Eleonora sig med Englands konge, Henrik 2. Ud over Eleonoras hånd skulle Henrik også modtage to provinser i det sydlige Frankrig som medgift. Ludvig nægtede pure, hvilket førte til krig mellem Frankrig og England. Konflikten stoppede reelt først over 300 år senere med afslutningen af Hundredårskrigen.

Farao med metalskæg

Den kvindelige farao Hatshepsut blev afbildet med det karakteristiske metalskæg.

© ArchaiOptix

5. Metalskæg gjorde faraoer til guder

Egypterne gik meget op i deres udseende og i renlighed. Kropsbehåring anså de for dyrisk og uciviliseret og barberede den af. Selv i efterlivet blev barbering taget alvorligt. Adskillige udgravninger af egyptiske gravkamre afslører, at samfundets elite gerne blev begravet med juvelbesatte barberknive.

Faraoerne bar dog et særligt skæg af metal, som blev monteret på hagen. Selvom faraoerne sandsynligvis havde naturlig skægvækst, mener historikerne, at modstanden mod kropsbehåring førte til metalskæggene. Faraoerne bar det falske skæg under religiøse ceremonier for at vise deres forbindelse til guderne, som ofte blev afbildet med lange skæg.

En af de mest prominente guder med skæg var Osiris, herren over død og efterlivet. Faraoerne blev begravet med en kopi af hans skæg i troen på, at dette ville føre til genopstandelse i dødsriget. Selv en kvindelig farao som Hatshepsut bar skæg som et tegn på, at hun var gudernes udvalgte.

6. Protestanter gjorde oprør med hår på hagen

Martin Luther med skæg
© nevsepic.com.ua

Under reformationen gjorde protestanterne alt for at adskille sig fra katolikkerne. På dette tidspunkt var katolske præster og munke altid glatragede – det hårløse ansigt blev betragtet som et tegn på ydmyghed. Men da den tysk-romerske kejser i 1521 erklærede reformationsfaderen, Martin Luther, for en lovløs kætter, måtte han gå i skjul og bruge fuldskæg som en del af sin forklædning.

Snart gjorde mange protestanter ham kunsten efter og anlagde sig enorme skæg. Det var kun et plus, at hårvæksten fik dem til at ligne profeterne fra Det gamle testamente.

Den tyske protestant Johann Eberlin von Günzburg drømte sågar om en verden helt uden glatbarberede ansigter. Som han formulerede det:

“Alle mænd skal bære skæg. Mænd med glatte ansigter skal mødes med fordømmelse”.

Anthony van Dyck, Ambrose Burnside og Napoleon 3. er i dag mest berømte for deres særegne skæg, men de dannede mode og førte til helt nye skægtyper.

Ambrose med skaeg
© Library of Congress

General skabte bakkenbarter

Ambrose Burnside var general i unionshæren under Den Amerikanske Borgerkrig. Hans gigantiske bakkenbarter blev et forbillede hos både soldater og civile frem til 1900-tallet og gav også navn til det engelske ord for bakkenbarter – sideburns. I 1960’erne blev skægpragten populær igen, da hippierne tog den til sig.

Anthony van Dyck med skaeg
© Sotheby’s

Maler inspirerer stadig

Anthony van Dyck var en berømt flamsk kunstmaler i begyndelsen af det 17. århundrede. I dag er han dog mest kendt for sin skægstil, der bestod af et gedeskæg med overskæg. Van Dyck-skægget har inspireret mænd i århundreder – fra statslederen Vladimir Lenin til Hollywood-stjernen Johnny Depp.

Napoleon med skæg
© Napoleonic Museum

Umuligt skæg skabte mode

Napoleon 3. var nevø til Napoleon Bonaparte og fransk kejser fra 1852-1870 Han smykkede sig med en videreudvikling af Van Dyck-skægget, hvor overskægget var langt og med snoede spidser, som var meget svære at sætte – senere kendt som imperie-skægget. Skægstilen var moderne i Frankrig i anden halvdel af 1800-tallet.

8. Alle ville se Den Skæggede Dame

Anine Jones
© bewulf1

Da Annie Jones blev født i Virginia, USA, i 1865, fik hendes forældre et chok. Deres lille baby havde hår i hele ansigtet – formentlig led hun af den sjældne genfejl hypertriki. Der gik dog ikke længe, før forældrene begyndte at spinde guld på deres datters aparte udseende. De lejede det bare ét år gamle, behårede barn til den kontroversielle forretningsmand P.T. Barnum, der tjente millioner på at udstille vanskabninger i “Barnum’s American Museum”.

Da han opdagede, hvilken guldkalv Annie var, indgik han en lukrativ kontrakt med hendes mor på 150 dollars om ugen for at udstille barnet. Som voksen blev Annie kendt i hele USA under kunstnernavnet “Den Skæggede Dame” i P.T. Barnums cirkus.

Hun var en af Barnums hovedattraktioner og samtidig en stor fortaler for, at de såkaldte freaks fik ordentlige vilkår. I 1902, i en alder af 37 år, blev hun pludselig syg og døde.

Hans Langseth med skæg
© Bettmann/Imageselect

9. Nordmand fik skæg på over fem meter

I 1865 meldte den 19-årige, norskfødte Hans Langseth sig til en skæg-konkurrence i en lille landsby i Minnesota, USA, som han var flyttet til få år forinden. Hvorvidt han vandt konkurrencen, ved historikerne ikke, men sikkert er det, at Langseth aldrig barberede sig igen.

Hår kan kun vokse ca. halvanden meter, før det dør og falder af. For at undgå dette flettede nordmanden sit skæg sammen i lange pølser – ligesom nutidens dreadlocks. Sådan sikrede han, at skægget forblev stærkt og ikke knækkede.

Som ældre herre optrådte Langseth i cirkus, hvor han fremviste sit imponerende 5,3 meter lange skæg under kunstnernavnet “King Whiskers” (Kongen af kindskæg). Han stoppede dog efter nogle år, da han blev træt af, at alle mennesker hev ham i skægget og påstod, at det var falsk.

Langseth døde i 1927, 81 år gammel. Han skæg er stadig verdenshistoriens længste og bliver siden 1967 opbevaret på USA’s naturhistoriske museum, “Smithsonian”.

10. Læger ordinerede skæg til patienterne

Edward Bootle-Wilbraham politiker
© Bettmann/Imageselect

“Fraværet af skæg er typisk et tegn på fysisk og moralsk svaghed”, hed det i bogen “The Philosophy of Beards” fra 1854. Også lægerne var begyndt at blive stærke fortalere for skæggets sundhedsmæssige betydning.

Fra 1850’erne opfordrede læger i England deres patienter til at lade skægget gro som værn mod bronkitis og andre luftvejssygdomme – et udbredt problem i det smogplagede London. Ifølge lægerne fungerede skægget som et filter, som stoppede smittestoffer og luftforurening, inden de nåede til halsen.

Andre mente, at skæg hjalp til at afslappe halsen, hvilket især var vigtigt for talere. I avisen Hampshire Advertiser blev det i 1861 fx proklameret, at glatbarberede præster ligefrem inviterede til “alle former for lungeproblemer”.

I virkeligheden udgør et fuldskæg en større sundhedsrisiko end et glat ansigt. Forskningen viser, at skægvæksten kan gemme på en høj koncentration af sygdomsfremkaldende bakterier.