Islamiske bevægelser vandt frem fra 1970’erne. Det gjaldt især i Mellemøsten. Folkemasserne gjorde oprør mod de ledere, som under afkoloniseringen efter 2. verdenskrig forsøgte at omdanne tidligere traditionelle samfund til moderne – ikke-religiøse – nationalstater.
Iran gik forrest. Til trods for en stærk økonomi og et højt uddannelsesniveau smed befolkningen landets vestligt-sindede hersker, Reza Pahlavi, på porten til fordel for den religiøse leder ayatollah Khomeini.
Andre lande fulgte trop, og snart var den religiøse bevægelse en stærk konkurrent til de dominerende politiske ideologier.
1. Uddannelse
Akademikere blev skuffede
Efter 2. verdenskrig opnåede mange tidligere kolonilande selvstændighed. Det gjaldt også de arabiske lande, hvor vestligt uddannede ledere forsøgte at modernisere samfundene efter samme model som de tidligere kolonimagter.
Forbedret skolegang fik snart en veluddannet og ambitiøs middelklasse til at vokse frem. Men de nye økonomier kunne ikke indfri de nyuddannedes drømme om status og forbrug på niveau med Vesten. Skuffelsen fik mange til at søge trøst i islam, som nød stor fremgang i middelklassen.
2. Krig
Ydmygende nederlag gjorde araberne religiøse
Anført af Egyptens præsident, Nasser, indgik en række arabiske lande i 1950’erne et samarbejde bygget på en fælles nationalfølelse kaldet panarabisme. Formålet var at samle landene mod den fælles fjende Israel.
Panarabismen kom på prøve i 1967, da arabere og Israel gik i krig. Araberne tabte stort til ærkefjenden. Det blev enden på nationalismen, som aldrig for alvor var slået igennem i de stammebaserede samfund. I stedet vendte araberne sig mod islam som samlende ideologi.
3. Kulturtab
Araberne ville tilbage til rødderne
Vesten (markeret med blåt) og østblokken (markeret med rødt) dominerede verden i 1970’erne.
Stormagterne USA og USSR dominerede med hver sin ideologi efter 2. verdenskrig kloden. Men for det store flertal af befolkningen i de arabiske lande klingede både de vestlige og de socialistiske idéer hult og fremmed.
Befriet for kolonitidens åg ønskede de i stedet at søge tilbage til rødderne. Islam blev af mange set som et udtryk for en oprindelig identitet og en kultur renset for udefrakommende påvirkninger og undertrykkelse.
4. Magtkamp
Oliepenge finansierede troen
Til de arabiske landes utilfredshed støttede USA ærkefjenden Israel med penge og våben. For at tvinge amerikanerne til at ændre adfærd lukkede de i 1973 for eksporten af olie, som Vesten var helt afhængig af. Knapheden fik priserne til at stige.
Indtægterne tilfaldt de arabiske stater, som brugte midlerne i den indbyrdes konkurrence om at blive områdets førende magt. Saudi-Arabien hævdede sig bl.a. ved at finansiere moskébyggerier i store dele af verden.
5. Teknologi
Kassetter spredte budskabet
I sit eksil i Neauphle-le-Château i Frankrig indtalte Khomeini sine prædikener, som derefter blev smuglet ind i Iran.
I Egypten lod fremtrædende muslimske prædikanter i 1970’erne deres religiøse taler optage på kassettebånd. På den måde kunne budskabet i løbet af få dage bringes ud til enhver, som ejede en båndoptager.
Den samme metode blev med stor succes brugt af den iranske ayatollah Khomeini, som var sendt i eksil af shah-styret. Ayatollahens tilhængere smuglede båndene ind i Iran og var på den måde med til at udbrede Khomeinis ord og dermed iværksætte den iranske revolution.